Social og livsstil

Tips og tricks – præsentation af optik, del 1

Hvis du vil gå videre fra at bruge det objektiv, som fulgte med dit Olympus PEN-sæt, og begynde at tilføje objektiver til din samling, er dette indlæg noget for dig. Fra forståelse af selve objektiverne til en guide til hvilket objektiv du skal bruge til hvad, finder du masser af nyttige oplysninger i dette tips & tricks-indlæg for at komme i gang med det enorme udvalg af Olympus-objektiver, som alle er kompatible med din Olympus PEN.

Hvad betyder tallene?

Det første tal på enden af dit objektiv efterfulgt af mm er dit objektivs brændvidde, fx 45 mm eller 14-42 mm for sæt-objektivet. Dette er i det væsentlige en indikation af din synsvinkel. Hvis der kun er et tal, har objektivet en fast brændvidde og kaldes ofte (på engelsk) for et prime-objektiv. Hvis der er to tal, er det et zoomobjektiv, og det kan bevæge sig mellem de to brændvidder ved hjælp af enten auto eller manuel zoom.

Generelt set, jo længere brændvidde, jo smallere synsvinkel og jo større forstørrelse. Jo kortere brændvidde, jo bredere synsvinkel, og jo lavere er forstørrelsen. Standardobjektiver er dem, der har et synsfelt, der er tættest på det menneskelige øje, for eksempel Olympus 25 mm F1.8-objektivet. Objektiver med bredere vinkel har et synsfelt, som er bredere end det menneskelige øje kan se, for eksempel 17 mm F1.8.

Det andet tal på dit objektiv er blænden. Blænde henviser til åbningen af et objektivs membran, gennem hvilken lys passerer, i det væsentlige er det et justerbart hul. Tallet er størrelsen på den største mulige åbning for det pågældende objektiv, så 25 mm eller 17 mm objektivet kan gå til F1.8. For 14-42 mm sæt-objektivet ændres den største mulige blænde med zoomen, så den største blænde er F3.5, og når den zoomes helt ind er den F5.6

Læs mere

Hvorfor skal jeg stå så langt tilbage med nogle objektiver?

Det spørgsmål, der oftest bliver stillet, når man begynder at bruge forskellige objektiver på Olympus PEN, er ”Hvorfor skal jeg stå så langt tilbage?” Ofte er det første objektiv, der føjes til Olympus PEN-sættet, et 45 mm F1.8-objektiv, og dette har et ekstremt andet synsfelt til 14-42 mm sæt-objektivet, som ofte kan være ret forvirrende.

Så som nævnt ovenfor, jo længere brændvidde, jo smallere synsvinkel og jo højere forstørrelse. Jo kortere brændvidde, jo bredere synsvinkel, og jo lavere er forstørrelsen. Dette betyder, at dit 14-42 mm-sætobjektiv har et meget bredere udsyn med lille forstørrelse, mens dit 45 mm-objektiv har en meget smallere synsvinkel og forstørrer meget mere.

Se på diagrammet, så ser du, hvordan 14 mm-sætobjektivet indfanger meget mere af motivet, mens 45 mm kun indfanger et lille afsnit af det. Derfor bliver du nødt til at bevæge dig betydeligt længere tilbage med 45 mm., for at passe til det samme udsnit af motivet.

Nogle andre ting, som det er værd at bemærke

• Eksperimenter altid med blænde ved med brug af et objektiv med en anden brændvidde, fordi justering af din blænde kan påvirke dit billede enormt

• Bemærk, at nogle objektiver, fx 17 mm F1.8 og 12 mm F2.0, har en manuel fokusering, der kan bruges til at opnå større kontrol over objektivfokus

• Nogle M.Zuiko-objektiver leveres kun i den sorte husfarve, fx 30 mm F3.5

Vend tilbage i november for at læse anden del af denne artikel.

Forfatter og fotograf: Debs Stubbington

Læs mere