Social og livsstil

Bliv kreativ med makrofotografering i din egen baghave

Hvis du endnu ikke har prøvet kræfter med makrofotografering, hvorfor så ikke begynde nu? Selv i baghaven kan man tage utrolige billeder – en simpel blomst kan være det perfekte makromotiv. Og hvis du leger med lys og dybdeskarphed, kan du opnå nogle helt anderledes og interessante billeder. M.Zuiko Digital ED 30mm F3.5-makrooptikken har en stor forstørrelse på 1,25x, hvilket betyder, at du kan indfange imponerende og bittesmå detaljer helt tæt på, og kombineret med Olympus PEN-kameraet er det supernemt selv at komme i gang med at forsøge sig med makroaction.

Her er nogle gode tips til, hvordan du mestrer makrofotografering:

1. Find dine motiver

De bedste makromotiver er som regel små insekter eller blomster og planter, som man alle kan finde i haven eller på den daglige gåtur. Detaljerne på insekter, som sjældent ses af menneskeøjne, giver virkelig imponerende billeder, og nærbilleder af blomster, som fotograferes med makrooptik, kan frembringe de flotteste abstrakte billeder, der fungerer perfekt på print. Der er dog masser af andre motiver, som makrofotografering kan være egnet til. Vanddråber er et rigtig sjovt motiv til makrofotografering – takket være de reflekterende overflader. Desuden kan små genstande som juveler kan indfanges i detaljer med en makrooptik som 30mm F3.5.

2. Udnyt forholdene

Det er som regel bedst at fotografere insekter udendørs på en overskyet dag, fordi sollyset er mere spredt, og motivet er nemmere at indfange, uden at du selv behøver bekymre dig om at kaste skygger. Når det gælder blomster og planter, kan direkte sollys dog være en god metode til at skabe skygger på motivet, og det gør det muligt at tilføje drama og dybde til makrobillederne. Leg med lysets retning på blomsten og den vinkel og retning, du tager billederne fra, så du får en masse forskellige billeder. En dag, hvor der ikke blæser for meget, er også et plus, fordi vinden forstyrrer motiverne og kan gøre det meget svært at indfange dem, når de er i bevægelse. Det er også grunden til, at billeder er bedre, når de tages håndholdt uden brug af stativ, så jeg kan være i bevægelse og følge motivet, hvis der er behov for det.

3. Indstillinger

En hurtig lukkerhastighed er afgørende ved makrofotografering, hvis man skal indfange insekter i bevægelse, hvis der er nogen form for vind eller bevægelse på dagen. Ved motiver i bevægelse betyder indstilling af dit Olympus PEN til S/lukkerprioriteret funktion, at du nemmere kan styre lukkerhastigheden.

For stillbilledgenstande eller statiske blomster og planter betyder fotografering med A/blændeprioriteret funktion på dit Olympus PEN, at du nemt kan ændre blænden og lege med dybdeskarphed på billederne. Brug af en smallere blænde (større blændeåbning) betyder, at du kan få hele motivet i fokus. Når blænden øges til 30mm-optikkens mindste blændeåbning på 3,5, kan du fokusere på én del af motivet og skabe flot slør og bokeh på resten af billedet. Du kan bruge Olympus PEN-touchskærmen til at trykke på det område af motivet, du vil fokusere på. Leg med blænden for at se, hvordan det påvirker makrobilledet, indtil du finder de indstillinger, der fungerer for dig.

Du kan også finde en makrooptagelsesindstilling i Olympus PEN-motivprogrammerne. Hvis du vælger denne indstilling, vælger kameraet makroindstillingerne for dig. Dette er et godt sted at starte for en makrobegynder, og især hvis man ikke har erfaring med fotografering med andre tilstande end AUTO.

Læs mere

4. Prøv dig frem!

Vigtigst af alt: Prøv dig frem, og hav det sjovt med dine mikrobilleder. Gå udenfor, og prøv at tage et billede af noget i baghaven – du kommer til at blive forbløffet over alle de detaljer, du kan indfange med Olympus PEN.

Forfatter og fotograf: Debs Stubbington